RING:

Åbenhed og tillid fra Viktech gør medarbejder Brian Laursen glad

Åbenhed og tillid fra Viktech gør medarbejder Brian Laursen glad
12. december, 2018
Antallet af fiber- og kabel-tv-abonnementer steg med cirka 53.000 abonnementer i 2017. Hos Viktech mærker man også den stigende efterspørgsel på teknikere, der kan montere lynhurtigt internet til danskerne. 39-årige Brian Laursen har installeret fiber for Viktech i fire år, og han frygter heller ikke at stå uden job lige foreløbigt. “En fyreseddel er ikke noget, der optager mig. Gode medarbejdere er altid sikret arbejdsopgaver, for dem holder man jo fast i. Man skal jo være godt dum for at smide guld på gaden”, siger han med et glimt i øjet.

Fibermontører er i høj kurs

Der er brug for fibermontører som aldrig før. Ifølge tal fra Energistyrelsen er antallet af kobberbaserede bredbåndsabonnementer faldet med 88.000 fra midten af 2016 til midten af 2017, mens antallet af fiber- og kabel-tv-abonnementer er steget med cirka 53.000 abonnementer.

Fiber- og kabel-tv udgør dermed nu lidt over halvdelen af de i alt 2.489.000 fastnet bredbåndsabonnementer i Danmark med en andel på tilsammen 52,4 procent i midten af 2017.

“Vi kan godt mærke, at der er stor efterspørgsel på fibermontører. Vi har i alt 40 medarbejdere, som er i stand til at montere fiber, og lige nu arbejder mellem 18 og 20 af vores teknikere med at montere fiber i hele landet. Størstedelen af vores opgaver er fiber-til-hjem – altså fibermontering hos privatkunder”, siger Jesper Birkkjær.

Han er ansvarlig for Viktechs “tele- og serviceafdeling”, som bl.a. sender vikarer ud til forskellige tele-og fiberkunder.

Og virksomhederne sukker efter vikarer lige nu. Antallet af beskæftigede i vikarjob er på et rekordhøjt niveau. I 2017 var mere end fire procent af lønmodtagere i Danmark – altså godt og vel 120.000 personer – beskæftiget i vikarbranchen. Det viser en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som netop er blevet udgivet.

Fibermontør nyder at være fri fugl

En af de vikarer, som der er rift om for tiden, er 39-årige Brian Laursen. Siden januar har han arbejdet med at montere fibernet i Jylland for Stofa i Aalborg. For tiden monterer han fiber i 150 nybyggede lejligheder, men han har også lavet almindelige kundeinstallationer i parcelhuse og sommerhuse.

Brian Laursen bor til daglig i Viborg og blev færdiguddannet som teknisk designer i sommeren 2013. De seneste fire år har han arbejdet fuldtid som vikar, og siden 2015 har han udelukkende været tilknyttet Viktech. Og han har ingen planer om at droppe livet som fri fugl lige foreløbig.

“Jeg har ikke noget at klage over. Jeg har kun oplevet at blive sendt hjem et par gange pga. manglende arbejde, ellers har det været fast fuldtidsarbejde.

Da jeg var yngre arbejdede jeg også meget sæsonpræget som murerarbejdsmand, så jeg har altid holdt af ikke at være et fast sted. Jeg kan finde ud af det meste, jeg bliver udsat for, og jeg holder af at blive udfordret fagligt med forskelligartede opgaver”, siger Brian Laursen.

Da Viktech fik Brian Laursen ind i folden for fire år siden, havde han en smule erfaring med at installere hurtigt internet til danskerne. Dagen efter han stod med eksamensbeviset som teknisk designer i hånden i 2012, hev hans nabo fat i ham og spurgte, om han ikke vil med ud og lave fiber, da hans arbejdsplads manglede et par ekstra hænder.

Naboen lærte Brian Laursen godt op i arbejdet og viste ham bl.a. hvordan han skulle bruge en splidser-maskine til at sætte fibrene sammen med. Da han ankom til Viktech i 2015 havde han derfor kun brug for et 1-dagskursus i udstyret.

“Brian var skarp og meget hurtig til at lære det udstyr, vi bruger til at splidse fiber med. Andre af vores vikarer er helt grønne, når de hyres ind, og så kan det kræve op til fem dages kursus i udstyret. Vi gør en stor dyd ud af at tilpasse uddannelsen efter opgaven, så der er en klar sammenhæng mellem teori og praksis. På den måde sikrer vi, at vores vikarer er lært ordentligt op, når de kommer ud til kunden”, forklarer Jesper Birkkjær.

Han er stolt af det udstyr, som Viktech leverer til deres vikarer. Deres splidser-maskine er en af de bedste på markedet, og takket være en såkaldt fiberbil, behøver vikarerne ikke sidde i en grøft i silende regnvejr og knokle for at få fibernettet op at køre.

“Fiberbilen fungerer som et rullende værksted. Der er arbejdsbord inde i bilen, god belysning og alt det værktøj, jeg har brug for. Det betyder, at jeg kan tage udstyret ud fra gadeskabene og arbejde med det direkte fra bilen. Det er utrolig dejligt”, siger Brian Laursen om fiberbilen, som alle Viktechs samarbejdspartnere kan vælge at stille til rådighed for vikarerne.

Vikar vil styrke Viktechs brand

Når man arbejder som vikar, skal man lære ikke at bekymre sig om, hvorvidt der også er arbejde i morgen. Det hjælper Viktechs kundekonsulenter Jesper Birkkjær og Martin Rasmussen med. De knokler for at holde deres hold af fibermontører i konstant arbejde, og hvis uheldet er ude og kunden klapper kasseapparatet i og sender vikarerne ud i arbejdsløshed, træder konsulenterne til for at finde nye opgaver til dem hurtigst muligt.

“Det kan være stressende ikke at vide, om man har et job i morgen. Jeg har jo også en familie, der skal have smør på brødet. Men jeg ved også, at Jesper og Martin gør alt hvad de kan for at holde mig beskæftiget, og det giver en enorm sikkerhed”, siger Brian Laursen, der også sætter enorm pris på den åbenhed og tillid, som Viktech udviser. “Der bliver aldrig stillet spørgsmålstegn ved mine forespørgsler. Hvis jeg f.eks. ringer og siger, at jeg har brug for nyt udstyr. Mangler jeg en vinkelsliber, så får jeg en vinkelsliber. Er skruemaskinen gået i stykker, så kommer der en ny med det samme. Og det er virkelig en gave som vikar, at man mærker den tillid”, siger han.

Men åbenheden og tilliden går ikke kun én vej. Brian Laursen har én gang oplevet, at en kollega ikke udførte sit arbejde godt nok.

“Det er vigtigt for mig altid at få det bedste ud af arbejdsopgaverne, og det kan jeg ikke, hvis jeg bliver bremset af en inkompetent kollega. Det er jo ikke sjovt at stå med en person, som ikke udfører sit arbejde ordentligt, for så hænger det hele jo på mig,” forklarer han.

”Selvfølgelig skal der være plads til, at nye vikarer uden den store erfaring, får lov til at begå fejl. Men står jeg med en eller anden klaphat, der bruser op om, at han er Guds gave til fibermontering, og så ikke leverer varen, så tager jeg affære”, siger han og fortsætter.

“Det giver jo vikarer et rigtig dårligt ry, hvis kunden oplever, at for mange af os ikke udfører et ordentligt stykke arbejde. Jeg kan jo godt lide at være hos Viktech og derfor vil jeg også hjælpe til, at deres gode ry og rygte ikke lider skade”.

Jesper Birkkjær, som er Brians kontaktperson, kan godt nikke genkendende til problemet. ”I Viktech gør vi alt vi kan for at finde det bedste match til kundernes behov. Men skulle det ske at en medarbejder ikke gør sit arbejde ordentligt eller ikke passer ind i et team, så er vi selvfølgelig kun interesserede i at få problemet løst. Som oftest kan vi finde et bedre match til vores medarbejder, men det sker naturligvis også at vi må se os nødsaget til at fyre en medarbejder. Vi er jo også kun interesserede i, at alle er glade og tilfredse, og heldigvis er det ikke særlig tit, at vi oplever disse problemer,” siger han.

Men åbenheden og tilliden går ikke kun én vej. Brian Laursen har én gang oplevet, at en kollega ikke udførte sit arbejde godt nok.

“Det er vigtigt for mig altid at få det bedste ud af arbejdsopgaverne, og det kan jeg ikke, hvis jeg bliver bremset af en inkompetent kollega. Det er jo ikke sjovt at stå med en person, som ikke udfører sit arbejde ordentligt, for så hænger det hele jo på mig,” forklarer han.

”Selvfølgelig skal der være plads til, at nye vikarer uden den store erfaring, får lov til at begå fejl. Men står jeg med en eller anden klaphat, der bruser op om, at han er Guds gave til fibermontering, og så ikke leverer varen, så tager jeg affære”, siger han og fortsætter.

“Det giver jo vikarer et rigtig dårligt ry, hvis kunden oplever, at for mange af os ikke udfører et ordentligt stykke arbejde. Jeg kan jo godt lide at være hos Viktech og derfor vil jeg også hjælpe til, at deres gode ry og rygte ikke lider skade”.

Vil du også gerne være en del af Viktech teamet?

Hos Viktech kan du få en alsidig og fleksibel hverdag, hvor du møder mange nye mennesker og hvor du kan få lov at prøve kræfter med nye arbejdsopgaver. Du får udleveret arbejdstøj og en værktøjstaske med kvalitets værktøj. Samtidig får du tilknyttet en fast konsulent, som sørger for at du trives i dine jobs og at du får tilbudt et nyt projekt når et andet slutter.

Del denne nyhed

Flere nyheder