På tur med Christian: Konsulentlivet hos Viktech

På tur med Christian: Konsulentlivet hos Viktech
23. maj, 2025

Hvordan ser en almindelig dag ud for en af Viktechs konsulenter? Det spørgsmål bliver nu besvaret endnu en gang – denne gang med Christian i førersædet og Krestine fra SoMe-teamet på passagersædet med kameraet klar.

Når punkteringer kommer før kaffen

Dagen startede ikke med et kontormøde eller en kop kaffe – men med et smut i Thansen. En af vores medarbejdere stod med et punkteret bildæk ude på Djursland, og så var det naturligvis første prioritet at finde et lappekit. Hos Viktech handler det ikke kun om planlægning og opfølgning – det handler også om at træde til, når der er brug for det. Den menneskelige kontakt og det daglige nærvær er en vigtig del af vores konsulenters hverdag.

Kundemøde i Randers

Med bilen lappet gik turen videre mod Randers, hvor Christian havde et kundemøde. Her faldt tingene på plads – og to af vores dygtige tømrere er nu klar til at starte op på et nyt projekt. Netop den kobling mellem medarbejdere og kunder er en central del af konsulentrollen: at sikre det rigtige match og få projekterne godt fra start.

Materialelevering og en sodavand i solen

Resten af dagen bød på flere kundebesøg samt levering af tøj og materialer til en af vores medarbejdere. Undervejs blev der også tid til et hyggeligt pitstop i Aarhus, hvor Christian og Krestine holdt en lille sodavandspause sammen med nogle af vores folk, der arbejder på en større renovering af en flot villa. Der blev både delt grin og gode historier med de medarbejdere, der hver dag repræsenterer Viktech ude på byggepladserne. For selvom arbejdsdagen er både travl og varieret, er der altid plads til et øjebliks nærvær og en god snak.

En arbejdsdag fuld af variation og platte jokes

Kameraet var med hele vejen, mens dagen foldede sig ud med alt fra kundemøder og praktiske leveringer til uventede indslag. Stemningen var i top, og der blev grinet godt – ikke mindst over de sædvanlige platte jokes.

Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 20 90 43 eller på mail viktech@viktech.dk Vi ser frem til at høre fra dig!

Vil du se, hvordan det hele så ud i praksis? Se videoen fra dagen med Christian her.

Del denne nyhed

Flere nyheder