RING:

Der er styr på tingene

Der er styr på tingene
10. januar, 2022
ECA-Elektric har siden 2004 lejet erfarne, dygtige elektrikere fra Viktech på midlertidige kontrakter, når tiden er knap, og eget mandskab ikke kan nå opgaven.

Der er styr på tingene; kontrakter, værktøj, timer – alting!

Netop det, at man kan få dygtigt mandskab med få dages varsel, er afgørende for samarbejdet. Det modsatte gør sig også gældende – at Viktech er gode til at trække timingen lidt. Det kan for eksempel være i de situationer, hvor andre faggrupper er forsinkede på byggepladsen, og elektrikeren derfor ikke kan komme til.

”Her kan Viktech holde ’det hele’ lidt hen, så mandskabet starter op senere end beregnet. Den form for fleksibilitet og forståelse for vores situation er guld værd for os. Og det er ikke uden grund, at jeg har samarbejdet med Viktech fra min allerførste dag i firmaet – og endda før jeg overtog firmaet. Uanset hvilken kapacitet, vi har brug for, er medarbejderen klar, når vi har brug for ekstra hjælp. Det kan være, at vi har stramme deadlines – eller at vi har fået en lodret opstart på et projekt"

Anders Wivel lejer elektrikere hos Viktech

Tjek på kontrakterne

Netop det med at have styr på tingene er en meget vigtig grund for samarbejdet med Viktech. De har nemlig kortvarigt ladet sig besnære af et vikarfirma, og det blev en dyr fornøjelse. Det viste sig nemlig, at de slet ikke havde styr på kontrakterne. Hos Viktech er konsulenten oppe på dupperne og har fuldkommen tjek på kontrakterne. Han følger op og sikrer sig, at mandskabets kontrakter passer med deres reelle arbejdsplads. Skifter de lokation, skal kontrakten tilpasses. Alt kører efter reglerne, og jeg kan fokusere på at drive min virksomhed – tilføjer Anders Wivel fra ECA-Electric.

Værktøj i verdensklasse

Når man samarbejder med Viktech, følger der automatisk værktøj og udstyr med, når medarbejderen møder på arbejdspladsen. Næsten uanset hvad der er brug for til opgaven, vil konsulenten sørge for, at Viktech-medarbejderen har alt, hvad han eller hun skal bruge for at løse opgaven. ”Der er én, som kører rundt og leverer værktøj – og henter det igen, når medarbejderen stopper. Det er godt for en virksomhed som vores, at vi ikke behøver at have alt værktøj i rigelige mængder. Jeg ser ingen grund til at binde kapital i det”, siger Anders Wivel.

Konsulenten kender os

Fordelen ved at have et godt og tæt samarbejde er, at man kender hinanden så godt, at Viktech stort set altid rammer plet, når de skal finde det rigtige mandskab til ECA-Elektric. ”Konsulenten kender os virkelig godt og er god til at sende det rigtige mandskab ud til os. Han kender virksomheden, historien, kulturen og vores tilgang til tingene. Samtidig har vi faste kvartalsmøder, hvor konsulenten spørger ind til arbejdspladser, projekter og hvad der er på vej ind. På den måde sender han altid det rigtige mandskab. Senest med Simon, som vi er ved at fastansætte”, tilføjer Anders Wivel.

At fastansætte en af Viktechs medarbejdere er en mulighed for alle kunder. Det eneste krav er, at håndværkeren skal have været lejet ind gennem Viktech i tre måneder. Derefter kan man kvit og frit tilbyde vedkommende ansættelse.

Det er faktisk ’at tilbyde ansættelse’, for det er jo ikke sikkert, at vedkommende siger ja. Viktech har erfaring for, at mange af medarbejderne sætter pris på variationen i hverdagen ved netop at komme ud på forskellige pladser og i forskellige virksomheder.

Del denne nyhed

Flere nyheder

Viktech

Renoveringsprojekter: Styrk dit byggeri med erfarent vikarmandskab

Renoveringsprojekter er en vigtig del af byggebranchen, og det er afgørende at have det rette vikarmandskab, uanset om det drejer sig om små eller store projekter. I denne artikel vil vi udforske vigtigheden af at vælge det rette vikarmandskab til dine renoveringsprojekter og hvordan det kan hjælpe med at sikre succes og kvalitet i dit byggeri. Hvad er formålet med renoveringen?Formålet med renoveringen er at forbedre og opdatere bygningen eller strukturen. Renover...
27. marts, 2024
Viktech

Elektriker, Tømrer og Maler Vikarer i København til Byggeri og Industri

Har I brug for ekstra hjælp til jeres byggeprojekt i København? Vi har et stort team af faglærte håndværkere, der er klar til at træde til med kort varsel. Du skal blot informere os om dine behov og tidspunktet for opstart.Lej faglærte håndværkere hos ViktechNår du står over for et byggeprojekt, er det vigtigt at have det rette team af faglærte håndværkere. Dette gælder uanset om det er et stort industriprojekt eller en mindre renovering. Hos Viktech kan vi hjælpe dig med at finde de rette hå...
8. februar, 2024
Viktech

Aarhus vikarer: Lej elektrikere, malere eller tømrere til dit projekt

Har du et byggeprojekt i Aarhus, som du har brug for ekstra hjælp til? Hos Viktech har vi et stærkt og bredt team af faglærte elektrikere, malere og tømrere, som kan træde til, når det gælder. Det eneste, vi behøver at vide fra dig, er dine konkrete behov, og hvornår du ønsker, at vi skal træde til!Lej kompetente håndværkervikarer i AarhusNår det kommer til at gennemføre et byggeprojekt, er det af afgørende betydning at have det rette hold af faglærte håndværkere ved sin side. Uanset om du st...
2. februar, 2024