Hansen & Søgart har samarbejdet med Viktech i mere end 10 år.
”Vi bruger Viktech som vores buffer. Når vi byder på opgaver, ved vi jo aldrig, om vi får opgaven. Derfor byder vi på flere opgaver for at være sikker på, at vi har nok opgaver på vej ind til vores faste folk. Nogle gange ender vi i den lykkelige situation, at mange af vores tilbud går igennem, og så mangler vi akut flere folk. Her trækker vi på Viktech og deres dygtige håndværkere”, siger Patrik Søgart, den ene af to ejere i Hansen & Søgart.
To små blev til én stor
At firmaet Hansen & Søgart så dagens lys, er faktisk også takket være Viktech. Oprindelig var det nemlig to mindre elektrikerfirmaer, der begge havde de samme udfordringer og de samme ønsker.
”Vi kendte ikke hinanden, men vi havde begge Jørn Nielsen som vores faste konsulent hos Viktech. En dag sagde Jørn, at han havde en ide. At jeg burde tale med Jørgen Hansen. Vi ville være en stærk enhed sammen som ét firma, og så baksede vi med de samme udfordringer. Som sagt, så gjort.
Jørn spottede denne mulighed, som vi aldrig selv ville have set, fordi han netop havde kontakten til os begge som virksomheder”, tilføjer Patrik Søgart.
Den endte med en fusion mellem de to mindre firmaer, og i dag har Hansen & Søgart ”flere muskler” og flere hænder til at løfte opgaverne. Det gælder for eksempel også det administrative.
”Når man er alene med to eller tre mænd, er det hårdt, når man både skal styre kalenderen, telefonen, være opsøgende, regne tilbud, udføre arbejdet og også sikre sig, at medarbejderne trives og har det godt. Det er vi nu to om, og der er langt flere hænder til at hjælpe med alle opgaverne. Et lykkeligt ægteskab kan man uden tøven kalde det”.
Try and Hire
Også efter fusionen har man fortsat samarbejdet med Viktech. Udover at være en god buffer, når man mangler mandskab, er der også en anden fordel ved samarbejdet. Det er let at rekruttere nye fastansatte via Viktech.
”Indimellem ansætter vi ekstra folk, når vi kan se, at vi fremadrettet får brug for flere fastansatte. Her er det rigtig godt at source dygtige medarbejdere direkte fra Viktech. Det vil sædvanligvis være en Viktech-medarbejder, der har været hos os i en periode. Vi ser, at medarbejderen er dygtig til sit fag, fungerer godt på byggepladsen og trives med alle kollegerne”, siger Patrik Søgart.
Det er en god og effektiv måde at rekruttere på, for man sparer udgiften til annoncer, samtaler, indkøring, investering i biler og værktøj – og så ved man præcis, hvad man får.
Blåstemplede medarbejderne
Set fra Viktechs side er det naturligvis ærgerligt at miste en god ’mand’, men det tjener et større formål.
”Det er en blåstempling af vores medarbejdere: At vi har de rigtige folk, der kan deres fag, og som er rare mennesker at omgås og gode ambassadører at sende ud på en opgave. Når vores kunder spotter et guldkorn og gerne vil ansætte vedkommende, er det en god måde at hjælpe vores kunde på. Det knytter os endnu tættere sammen, og jeg tror, at det lønner sig på den lange bane. De husker os, når de igen har brug for assistance på de opgaver, de ikke selv kan nå”, siger Jørn Nielsen, konsulent hos Viktech.
I 10 år har Hansen & Søgart brugt Viktech, når det gjaldt midlertidig arbejdskraft og ekstra ressourcer i en kortere eller længere periode. Og i flere omgange er et samarbejde om en af Viktechs folk udmundet i en fastansættelse af medarbejderen.
Viktech kender os så godt
Ifølge Patrik Søgart har firmaet et rigtig godt samarbejde med Viktech og ikke mindst Jørn Nielsen.
”Han kender os virkelig godt. Han ved, hvem vi er, og hvad vi skal bruge. Det gør alt meget lettere. Og skulle der være en medarbejder, hvor samarbejdet ikke fungerer, skal vi ikke diskutere om årsagerne hertil. Det fungerede ikke. Punktum. Slut på den historie, og så er vi allerede videre med en ny medarbejder, der kan glide ind i projektet og løse opgaven. Det er rigtig rart, at man ikke skal argumentere og forklare i detaljer. Vi får bare en ny kandidat”, tilføjer Patrik Søgart.
I dag, hvor arbejdsløsheden er ekstrem lav, kan det være svært at skaffe dygtige folk, men det lykkes altid Viktech at stille med de rigtige folk til opgaven – og ikke mindst til tiden. Sådan lyder ordene fra Patrik Søgart og hans kompagnon, Jørgen Hansen.
Selv om de i dag er resultatet af en vellykket fusion og har en større medarbejderskare at trække på, har de stadig brug for Viktech og den store fleksibilitet, der ligger i at kunne booke håndværkere – nærmest fra dag til dag – og i præcis lige så kort eller lang tid, man har brug for.
Det er snarere reglen end undtagelsen, at Hansen & Søgart har en eller flere Viktech-folk ude på en opgave. For tiden har de fire folk gående, men til tider har de været oppe på seks medarbejdere, der har suppleret de 22 faste folk.
”All in” på det sociale
Èt er jobbet og opgaverne, noget helt andet og næsten lige så vigtigt er det sociale. Hansen & Søgart siger selv, at de nok ikke sprænger lønrammerne, men de ligger fint på niveau med andre. Til gengæld går de ’all in’ på det sociale.
”Vi tilbringer så mange timer på jobbet, og derfor er det vigtigt for os, at vi er en arbejdsplads, der også prioriterer det sociale. Vi holder altid vores faste sommerfest og julefrokost, men derudover tænder vi ofte op i grillen og inviterer på lidt godt at spise.
Vi har vores Elektriske Lege, som vi kalder dem, hvor vi konkurrerer i en masse forskellige discipliner – fra dartspil til droneflyvning. Det er en god måde for medarbejderne – både vores egne, men også Viktechs folk – til at få snakket og hygget sig sammen. En gang om året er ægtefæller og kærester også inviteret til enten sommer- eller julefesten, og vi holder altid julehygge med klippeklistre, juledekorationer, gløgg og æbleskiver. Det giver noget helt særligt til firmaet, at vi også kender hinandens partnere. Alt det sociale er vigtigt for os, for den gode stemning tager vores folk også med på jobbet. Det er win-win for alle”, slutter Patrik Søgart.
Hansen og Søgart_Patrick Søgart med medarbejder_2
Læs mere om Hansen & Søgart her: https://hsel.dk/
Har du også brug for dygtige ekstra hænder nu?
Så kontakt Viktech med det samme. Vi vil gøre alt for at skaffe de medarbejdere du mangler til når du mangler dem. Du får en fast konsulent tilknyttet, som følger dine projekter og vores medarbejdere på tæt hold, så vi kan sikre et optimalt samarbejde. Vores medarbejder stiller første dag med en kvalitets værktøjstaske i arbejdstøj og evt. påkrævet sikkerhedsudstyr. Så det eneste du skal tænke på er at sætte medarbejderen igang.
Er du faglært elektriker, der kunne tænke sig at komme ud til forskellige kunder som f.eks. Hansen & Søgart, og dermed få en meget afvekslende hverdag, så tilmeld dig vores database og kom forrest i jobkøen.