Rammeaftale giver ro

Rammeaftale giver ro
2. juni, 2022

I virksomheden Sydjysk Eltekniq har direktør, Lars Paulsen, indgået et særligt tæt samarbejde med Viktech. For cirka et år siden udarbejdede man en rammeaftale, hvor firmaet forpligtede sig til at indhyre et bestemt antal elmontører og elektrikere og et bestemt antal timer hver år.

”Med en rammeaftale kan vi skabe ro blandt vores egne folk. Normalt når et projekt slutter, begynder folk at blive lidt nervøse for, om der er nye opgaver, eller om de nu skal sendes hjem. Ved at benytte Viktechs folk kan vi udligne svingninger i markedet og aktivitetsniveauet – og på den måde give vores eget mandskab ro”

Viktechs vikarelektriker samarbejder med elektriker fra Sydjysk Eltekniq

I forvejen har firmaet 25 ’egne’, fastansatte medarbejdere. I tillæg hertil har man fire – otte af Viktechs folk. Nogle gange endda helt op til 10 Viktech-medarbejdere, når man har særligt travlt.

Vi kan 'frede' vores egne folk

Sydjysk Eltekniq har nogle gange brug for flere Viktech-folk, nogle gange færre. Og her er det let at skrue op og ned for antallet af folk. Knappen skruer man på i takt med, at opgaverne kræver det, og på den måde kan man hele tiden ’frede’ egne folk.

En vigtig del af virksomhedens fundament er, at de fastansatte, ’egne’ medarbejdere er ansat i lang tid. Hvis man vil, kan man være her i mange år.

En ansættelse hos os kan være på den helt lange bane, hvis man gerne vil det. Vores medarbejdere betyder rigtig meget for os – også privat. Vi ser også hinanden uden for jobbet. Det er lidt som én, stor familie. Vi har hinandens ryg og passer på hinanden. Med rammeaftalen hos Viktech behøver hverken jeg eller mine ’egne’ fastansatte at frygte, at vi er nødt til at ændre på den situation. Det er en langsigtet og holdbar løsning”.

Nemt at sige farvel

Så længe Viktechs elmontører er i firmaet, bliver de behandlet som alle andre. Som var de en del af den faste stab. På den måde skaber man en god, homogen gruppe af medarbejdere, der fungerer rigtig godt sammen – også selv om nogle er vikarer og mere løst tilknyttet.

Fordelen ved dette set-up er, at vi nemt kan sige farvel. Det er jo præmissen for et job som vikarierende elektriker og elmontør. Vi samarbejder og har en god hverdag sammen, så længe det varer – og herefter skilles vi igen. Måske bare for en periode, for opgaverne kan pludselig kræve, at vi igen er flere. Generelt får vi en meget god kvalitet i de medarbejdere, vi får fra Viktech – og vi føler os bestemt prioriteret som kunde”, tilføjer Lars Paulsen.

Der er nogle enkelte gange, hvor firmaet har fået en elmontør eller elektriker fra Viktech, som ikke passede 100% ind. Det kan være på grund af den faglige profil, der ikke er helt korrekt i forhold til opgaven – eller fordi kemien slet og ret ikke var der. De få gange har firmaets egen konsulent hos Viktech været god til at få det bragt i orden og finde en ny medarbejder. Hurtigt og problemfrit.

Blandt firmaets egen, faste stab er der også to polske elmontører. De er begge lokalt bosiddende i Danmark, taler dansk og har firmaets kvaliteter og værdier helt inde under huden. Den ene medarbejder er endda udlært i firmaet, så de er om nogen eksempler på, at som fastansat kan man være her i lang tid. Som regel så længe man ønsker.

Om Sydjysk Eltekniq

Firmaet har eksisteret siden 2008 og har elinstallationsarbejde som sit primære forretningsområde. Det kan være selve installeringen, men også at køre service og forestå vedligeholdelse på f.eks. varmepumper, belysning, solceller, IT og netværk og alarmer. Det er især til entrepriseafdelingen og de større byggerier, at der er brug for ekstra Viktech-mandskab. For 11 år siden overtog Lars Paulsen driften og udviklingen af firmaet.
Del denne nyhed

Flere nyheder

Viktech

Renoveringsprojekter: Styrk dit byggeri med erfarent vikarmandskab

Renoveringsprojekter er en vigtig del af byggebranchen, og det er afgørende at have det rette vikarmandskab, uanset om det drejer sig om små eller store projekter. I denne artikel vil vi udforske vigtigheden af at vælge det rette vikarmandskab til dine renoveringsprojekter og hvordan det kan hjælpe med at sikre succes og kvalitet i dit byggeri. Hvad er formålet med renoveringen?Formålet med renoveringen er at forbedre og opdatere bygningen eller strukturen. Renover...
27. marts, 2024
Viktech

Elektriker, Tømrer og Maler Vikarer i København til Byggeri og Industri

Har I brug for ekstra hjælp til jeres byggeprojekt i København? Vi har et stort team af faglærte håndværkere, der er klar til at træde til med kort varsel. Du skal blot informere os om dine behov og tidspunktet for opstart.Lej faglærte håndværkere hos ViktechNår du står over for et byggeprojekt, er det vigtigt at have det rette team af faglærte håndværkere. Dette gælder uanset om det er et stort industriprojekt eller en mindre renovering. Hos Viktech kan vi hjælpe dig med at finde de rette hå...
8. februar, 2024
Viktech

Aarhus vikarer: Lej elektrikere, malere eller tømrere til dit projekt

Har du et byggeprojekt i Aarhus, som du har brug for ekstra hjælp til? Hos Viktech har vi et stærkt og bredt team af faglærte elektrikere, malere og tømrere, som kan træde til, når det gælder. Det eneste, vi behøver at vide fra dig, er dine konkrete behov, og hvornår du ønsker, at vi skal træde til!Lej kompetente håndværkervikarer i AarhusNår det kommer til at gennemføre et byggeprojekt, er det af afgørende betydning at have det rette hold af faglærte håndværkere ved sin side. Uanset om du st...
2. februar, 2024