RING:

Det er blevet en livsstil

Det er blevet en livsstil
9. december, 2020
Marco Tischler, der bor ved Rostock i Tyskland, har arbejdet i Danmark hos Viktech i mere end otte år. Den gode timeløn og en 4-dages arbejdsuge passer Marco og familien rigtig godt.

Det er blevet en livsstil for 46-årige Marco Tischler at rejse til Danmark, så han står klar til at møde på jobbet mandag morgen og rejse hjem igen til Rostock torsdag over middag.

Det betyder, at Marco har meget lange dage mandag, tirsdag og onsdag – med en mødetid fra kl. 6 morgen til kl. 18 aften. Torsdag møder han ind kl. 6 og kører hjem lidt efter frokost.

”Selvfølgelig må jeg undvære min familie lidt mere en gennemsnittet, men jeg nyder min lange weekend - fredag, lørdag og søndag - sammen med min kone og vores børn. Når jeg er hjemme, slapper jeg af og bliver ikke forstyrret af telefonen eller mailen. Det passer godt ind i min familie"

Marco Tischler

Meget mindre transporttid

Marco har tidligere arbejdet i Tyskland, og her er det ikke unormalt, at man kører langt for at komme på job. Flere timers transporttid er ikke usædvanligt, og det er jo både morgen og aften, at den strækning skal tilbagelægges.

I de seneste otte år har Marco arbejdet hos Viktech i Danmark. Nok er turen lidt længere, men til gengæld kører han kun strækningen to gange om ugen.

Marco har flere tyske kolleger, som han følges med. Ofte er de mindst to, som arbejder fast hos Viktech. De er hinandens sociale liv, når det er fyraften og hygger sig f.eks. med at se fodbold på tv.

For tiden arbejder han sammen med en anden Viktech medarbejder, Rob Bauer hos Malerfirmaet Kurt Hansen.

”Det er super at arbejde sammen med Rob. Vi fungerer godt som et team og det er dejligt at arbejde sammen med en med den samme mentalitet og livsstil som mig. Ikke fordi det er et problem at arbejde sammen med danskere, for så havde jeg jo nok ikke været her i 8 år”, griner han og fortsætter, ”men det er hyggeligt at møde andre tyskere i Danmark. Selvom jeg kan en del danske gloser efterhånden er det lidt nemmere bare at tale tysk”

Marco Tischler

En 4-dages arbejdsuge er en af de helt store fordele ved at være ansat i Viktech. Derudover er der timelønnen, som naturligvis følger dansk overenskomst. I Tyskland ligger timelønnen i Rostock-området kun på 10-15 euro (svarende til en timepris på 75-112 kr.).

”Selvom forskellen i lønniveauet i Danmark og Tyskland er blevet mindre på de 8 år jeg har arbejdet for Viktech, er det stadig den forskel der gør at der er råd til lidt mere derhjemme. Derudover sørger Viktech for alt. Arbejdstøj, arbejdsmaterialer og at formidle kontakten til et sted, hvor vi kan bo. De har nogle gode kontakter i hele landet, og det gør livet let for os. Vi skal ikke bruge tid på selv at søge og finde et egnet værelse”

Marco Tischler

En god mand

Hos Viktech er man meget glad for Marco Tischler og folk af hans kaliber –uddannede, dygtige malere, der fungerer godt på en dansk arbejdsplads.

”Marco passer rigtig godt ind - både fagligt og personligt. Han er tit ’bestilt’ til Malerfirmaet Kurt Hansen, der ser ham som deres egen medarbejder. De spørger altid efter Marco. Han kender alting. Ved, hvad firmaet står for og leverer den høje kvalitet, som firmaet er kendt for. Samarbejdet fungerer bare for alle”

Alexander Wejlemann, konsulent hos Viktech

Din leder er din ligeværdige

Der er store og meget markante forskelle mellem arbejdskulturen og livet på en arbejdsplads i Danmark og i Tyskland.

Når det gælder ledelsen, er det meget hierarkisk i Tyskland, mens man i Danmark er mere ligeværdige partnere. Hver har sine opgaver, men man er mere i øjenhøjde med hinanden.

Det mærker Marco – tit og ofte.

”Jeg kan rigtigt godt lide arbejdsklimaet i Danmark. Jeg passer mit job, afleverer en god kvalitet og altid til tiden. Det er udgangspunktet for et rigtig godt samarbejde og nogle virkelig gode forhold. Jeg føler nogle gange, at jeg næsten bliver behandlet som en konge. Og jeg synes jo bare, at jeg passer mit job”

Marco Tischler

Er du som Marco faglært maler?

Kunne du også tænke dig at blive en del af Viktechs malerteam? Du får en fast konsulent, der sørger for at du trives, at du får arbejdstøj, værktøj og passende udstyr til de projekter du kommer på.

Del denne nyhed

Flere nyheder

Teknikere

En kvinde i en mandeverden

Da Malene Yde Tølbøll Gregersen tidligere på året søgte væk fra sit job som kontorassistent, faldt valget på Viktech og et job som fibertekniker. Trods brancheskiftet og jobbet i et mandsdomineret felt trives Malene, og hun opfordrer nu flere kvinder til at gå samme vej.

Læs mere »
Teknikere

Headhuntet til coax og fiber

John Bjerg fylder snart 64 år. For et par år siden prøvede han for første gang i sit lange arbejdsliv at gå arbejdsløs. Hurtigt blev han dog headhuntet til Viktech, hvor han nu arbejder på fjerde år

Læs mere »