- Ledige Stillinger
- Byggeri
- El og Teknik
Bestil medarbejder
Bliv medarbejder
- Anlæg
- Biler og Værktøj
- Netdesign
- Om Viktech
- Nyheder

- .
- .
- .
- .
- .
- .
- .
- .
- .


Hos tømrer- og murerfirmaet Christian Hansen ApS samarbejder man med Viktech, når de større projekter kommer i hus. Viktechs folk er ekstra hænder, når firmaets egne folk ikke er nok.
Christian Hansen ApS er et større tømrer- og murerfirma i Hundested. Med 25 medarbejdere løser man opgaver i hele Nordsjælland. Alt fra køkkener, badeværelser og balkoner til fliser, facader og tag.
De 25 medarbejdere er opdelt i en serviceafdeling og en projektafdeling. Lige nu går mange af projektfolkene på en større opgave – Holbæk Have – der kræver rigtig meget manpower. Christian Hansens egne folk er ikke nok, og derfor har man igennem snart et halvt år lejet folk og ekstra mandskab.
Udover at fylde alle hullerne ud er fordelen ved en Viktech-løsning også, at det mandskab, der kommer ud, kan arbejde fra dag 1 og har alt, hvad de skal bruge: arbejdstøj, sikkerhedssko, værktøj og evt. bil. Lønnen og andre personalegoder klarer Viktech.
På et tidspunkt var der en af Viktech-folkene, som løb ind i sygdom. En ung fyr, der fik borealia. Selv om det ville have været nemt at trække sygdomskortet, kom han afsted og passede sine ting hos Christian Hansen, så godt som han kunne.
”Der var nogle dage, hvor han var træt og svækket, men vi var så glade for hans arbejde, at vi fik plads i ordrebogen og økonomien til at rumme sygedage og kortere dage. Han har knoklet og forsøgt at gøre sit allerbedste. Nu er han tilbage på fuld tid. Sygdom er man ikke herre over, og som firma er vi rummelige og holder fast i medarbejderne, når de generelt gør det rigtig godt. Uanset om de er vores egne faste medarbejdere eller Viktech-folk”, siger Brian Mostel.
Hos Christian Hansen ApS er der enkelte medarbejdere over 40 år, men langt de fleste er i 20’erne og 30’erne. For firmaet er det en gevinst, at alle medarbejdere er på samme side i bogen, samme sted i livet og har samme værdier. Tonen er frisk og humøret højt.
Da de startede samarbejdet med Viktech, skulle man lige pejle sig ind på, hvilken type der ville passe bedst ind, og hvilke krav der er. Første gang var Christian Hansen ApS nødt til at sende et par medarbejdere retur og få nogle andre ud i stedet. De passede ikke ind i teamet.
Det gode er, at Viktech lytter og er lynhurtige til at tilpasse og ændre på deres løsning. Så i løbet af ingen tid var vi oppe for fuld damp, siger Brian Mostel.
Brian Mostel har tidligere været ansat i et andet firma – også som byggeleder. Dengang samarbejdede han også med Viktech, når han havde brug for flere fagfolk, og når opgaverne oversteg det, som deres egne faste medarbejdere kunne klare.
Læs mere om Tømrer- og murerfirmaet Christian Hansen her
Holbæk Have er opførelsen af 96 almene familieboliger på mellem 75 og 105 kvadratmeter og med udsigt ud over grønne naturområder. I alt går der pt. 5 Viktech-folk på byggeriet Holbæk Have. Christian Hansen ApS startede med at stå for al det indvendige tømrer- og murerarbejde, men har for nylig også vundet kontrakten med de udvendige facader.
Det er derfor to store projekter på én og samme byggeplads – og Christian Hansen ApS har nu brug for flere folk, sandsynligvis yderligere seks medarbejdere.
En del af arbejdet forventes afsluttet i december, resten i februar 2021.
Kontakt os med det samme for at høre om hvad Viktech kan tilbyde din virksomhed, når du oplever sæsonudsving, eller mangler fleksible faglærte håndværkere for at kunne sige ja til et større projekt.