.
.
.
.
.
.
.
12.08.2019
.

Lille tømrerfirma har stor gavn af Viktechs hjælpende hænder

Michael Lanther har arbejdet tæt sammen med Viktech, siden han kastede sig ud som selvstændig tømrer for 10 år siden. Og vikarbureauet er essentielt for den lille virksomheds store succes. “Markedet i dag kræver en enorm grad af fleksibilitet og omstillingsparathed, som eksterne medarbejdere opfylder. Alternativet ville jo være, at jeg skulle fastansætte og fyre folk i ét væk”, siger han.

Lanther byg_Michael Lanther2Lanther byg_Michael Lanther2Lanther byg_Michael Lanther2Lanther byg_Michael Lanther2Lanther byg_Michael Lanther2Lanther byg_Michael Lanther2

I 2009 traf tømrer Michael Lanther en stor beslutning. Efter 10 år som fastansat stemplede han ind hos sin gamle arbejdsgiver for sidste gang og startede sit eget firma, Lanther Byg, i Østjylland. Tømrerfirmaet består, ud over chefen selv, af to fastansatte medarbejdere og en ekstra vikar, der kan tage fat, når tingene brænder på.

Ifølge tal fra Dansk Byggeri er Michael Lanther langt fra den eneste tømrer, som tager springet som selvstændig. 10% af de faglærte i tømrerbranchen bliver på et tidspunkt i deres karriere selvstændige, og små enkeltmandsvirksomheder som Lanther Byg udgør langt størstedelen af tømrervirksomhederne i branchen.

Det kræver sit både at være ejer, chef, bogholder, sælger og håndværker på én gang. Men Michael Lanther har ikke et sekund fortrudt, at han påtog sig rollen som direktør for det hele.

“Det giver en enorm arbejdsglæde at have sit eget firma. Jeg kan jo vælge og vrage mellem opgaver og lave det, jeg har lyst til. Og så nyder jeg friheden i, at jeg ikke aner, hvad morgendagen bringer. Ingen af mine uger ser ens ud, og det er da sjovere at arbejde på den måde. Det synes jeg i hvert fald”, siger Michael Lanther.

Viktech får hjulene til at køre rundt

Lanther Byg laver primært renoveringsarbejde af privat- og erhvervslejligheder, og antallet af opgaver kan variere meget fra måned til måned. Derfor er eksterne medarbejdere også blevet en essentiel del af virksomhedens forretningsgrundlag, fortæller Michael Lanther.

“Hvis jeg ikke havde mulighed for at hyre eksterne medarbejdere ind med kort varsel, ville jeg være nødsaget til at sige nej til opgaver. Markedet i dag kræver en enorm grad af fleksibilitet og omstillingsparathed, som vikarer opfylder. Alternativet ville jo være, at jeg skulle fastansætte og fyre folk i ét væk”, forklarer Michael Lanther.

Siden den 39-årige tømrermester åbnede dørene for sin egen virksomhed i Langå i Østjylland for ti år siden, har han hyret medarbejdere fra Viktech. Samarbejdet kom i stand ved lidt af et tilfælde.

En kollega, som Michael Lanther havde lært op hos sin tidligere arbejdsgiver, blev ansat hos Viktech. Og da den nyslåede selvstændige tømrer fik brug for ekstra hænder i sin nye virksomhed, ringede han til Viktechs konsulent Christian Jepsen og bad om at få hyret sin tidligere kollega ind i en periode.

Siden da har Viktech leveret en lind strøm af eksterne medarbejdere til Lanther Byg, senest Jonas Linding, der har arbejdet hos Michael Lanther i et par måneder. Og samarbejdet med Viktech er en vigtig grundsten i Lanther Byg’s forretning.

Lanther Byg_håndtryk med Viktech sælgerLanther Byg_håndtryk med Viktech sælgerLanther Byg_håndtryk med Viktech sælgerLanther Byg_håndtryk med Viktech sælgerLanther Byg_håndtryk med Viktech sælgerLanther Byg_håndtryk med Viktech sælger
“Viktech er essentielt for mit firma i den forstand, at det giver mig mulighed for at få flere kunder - og fastholde dem jeg har. Hvis jeg ikke bliver færdig til tiden og konstant overskrider mine deadlines, så bliver jeg heller ikke ringet op igen. Eksterne medarbejdere er en god buffer i en travl hverdag, og uden dem, ville det være svært for så lille en virksomhed som min, at få tingene til at køre rundt”, siger han.
Lanther Byg_med Viktech medarbejderLanther Byg_med Viktech medarbejderLanther Byg_med Viktech medarbejderLanther Byg_med Viktech medarbejderLanther Byg_med Viktech medarbejderLanther Byg_med Viktech medarbejder

De sociale værktøjer skal være i orden

Og det kræver sin eksterne medarbejder at få hjulene til køre rundt hos den lille tømrervirksomhed i Langå.

“Man skal løbe hurtigt og være i stand til at tage et stort ansvar. Fordi vi er så lille et foretagende, kan man ikke gå og putte sig i et hjørne. Til gengæld får man mulighed for at løse et væld af forskellige opgaver”, siger Michael Lanther og slår fast, at han er meget tilfreds med sin seneste eksterne medarbejder, Jonas Linding.

 

“Jonas er ikke bleg for at tage fat, og endnu vigtigere, så er han ikke kræsen, men kaster sig over alle slags opgaver uden at kny. Og det er alfa omega, hvis man skal gå hos mig”.

Engang blev vikarer ofte betragtet som nogen, der ikke var dygtige nok til at få fast arbejde. Men sådan mener Michael Lanther ikke, at det hænger sammen længere.

“Jonas har flere gange givet udtryk for, at han nyder at være fri fugl og have stor afveksling i sit arbejde. Og det er da også mit indtryk, at mange vikarer i dag er det af lyst og ikke af nød”, siger han.

Det er dog ikke kun de faglige kvalifikationer, der skal være i orden, hvis man skal hyres ind som ekstern medarbejder hos Lanther Byg, afslører Michael Lanther.

“Det er utrolig vigtigt, at mine medarbejdere fungerer godt sammen socialt. Jeg snakker selv fanden et øre af, og hvis jeg ikke føler, at jeg kan tale med min medarbejder om løst og fast og have det sjovt sammen med ham, så går det ikke.

Vi har en humoristisk tone på arbejdspladsen og vender både stort og småt, når vi kører ud på opgaver sammen. Der er jo ikke noget sjovt ved at gå på den samme byggeplads i flere måneder med en, som ikke siger et ord”, siger han.

Lanther Byg_Samarbejde med ViktechLanther Byg_Samarbejde med ViktechLanther Byg_Samarbejde med ViktechLanther Byg_Samarbejde med ViktechLanther Byg_Samarbejde med ViktechLanther Byg_Samarbejde med Viktech

Relaterede

Ledige jobs

Offentliggjort:
30.08.2019
By
København S
Offentliggjort:
31.08.2019
By
Århus C
Offentliggjort:
30.08.2019
By
København
Se alle job
.

Tilmeld Nyhedsbrev

© 2019 Viktech. All Rights Reserved. Læs vores privatlivspolitik her
Stempel
Top