Fast samarbejde gennem 3 år mellem Attention Group og Viktech
Attention Group er en virksomhed med to hovedområder – hovedentrepriser og akustikløsninger til erhvervslivet. Begge forretningsområder samarbejder med Viktech om ekstra mandskab, når der er brug for det.
“Vi har den filosofi her i firmaet, at vi ikke ønsker at fastansætte folk for en kortere periode på 3-4 måneder. Det synes vi er useriøst. Hvis vi fastansætter, er det for en permanent og længerevarende periode, men det er jo ikke altid, at vi kan garantere det, og så er det oplagt at samarbejde med Viktech. Her kan vi hyre dygtige folk ind i præcis den periode, vi har brug for. Det er fleksibelt, effektivt og lige i vores ånd’” siger projektleder Mads Lund fra Attention Group.
Viktech følger med
I de tre år han har været ansat i virksomheden, har det været fast på dagsordenen at samarbejde med Viktech.
Mads går i dag fast på en større plads på Østerbro i forbindelse med etablering af kontorejendomme. Her stiller man med fire egne folk, to faste fra Viktech og så ind imellem yderligere mandskab fra Viktech. Sådan har det været i de seneste to år
”Ved årsskiftet er vi sandsynligvis færdige her, og så går vi videre til en anden større byggesag, hvor vi også bringer Viktech-mandskab med. Det er nemt at samarbejde med Viktech. De er hurtige til at finde folk, og så er der tjek på alt, så vi skal ikke tænke på noget. De sørger godt for deres medarbejdere – arbejdstøj, værktøj og alt, hvad der skal til for at løse opgaven. Går noget i stykker, bliver det hurtigt erstattet”, siger Mads Lund.
Vores faste konsulent
Attention Group har tidligere prøvet at hente midlertidigt mandskab hos andre bureauer, men det har ikke været så vellykket. Hos Viktech har man garanti for, at overenskomsten overholdes, at alt er, som det skal være – og så har de et godt ry i markedet.
”Hos Viktech har vi en fast konsulent, Mads Ritsmar. Han kender vores krav og ønsker til det mandskab, der skal arbejde hos os. Sender han en medarbejder ud, som måske er ny hos Viktech, siger han ærligt, at han ikke kender personen gennem længere tid, og han vil være glad for min tilbagemelding. Vi er åbne og ærlige – og det giver et godt samarbejde. Viktech er ærekære og vil gøre det rigtige over for os som kunde”, tilføjer Mads Lund.
De to Mads’er snakker ofte sammen for at sikre sig, at det hele kører efter planen, og at alle er tilfredse. Er der brug for det, kigger Mads fra Viktech også gerne forbi. Det kan f.eks. være, når ekstra, nyt mandskab starter op. Så er det rart for alle parter at vide, at de nye folk også fungerer og går godt i spænd med resten af mandskabet på pladsen.
Nemt og smidigt
På alle mulige måder er samarbejdet meget nemt og smidigt. Derfor er det også oplagt for Attention Group allerede nu at hyre mandskab til de næste store byggesager, der går i gang ved årsskiftet.
”I markedet er vi kendte for at levere en høj standard og kvalitet. Vores kunder kommer igen og igen - og er flinke til at anbefale os til andre. Derfor er det vigtigt for os, at de medarbejdere, vi hyrer ind midlertidigt, kan løfte opgave, så vores kunder ikke oplever nogen forskel, om det er vores egne folk eller Viktechs folk. Og den opgave klarer de virkelig godt”, slutter Mads Lund.
Har du ligesom Attention Group brug for ekstra hænder indimellem?
Kontakt os med det samme for at høre mere om de muligheder vi tilbyder:
Eller klik herunder hvis du gerne vil læse mere om hvad vi kan tilbyde til dine projekter indenfor: