3 spørgsmål til Viktech konsulenten

3 spørgsmål til Viktech konsulenten
30. september, 2020

Christian Jepsen // Tømrere og malere // 10 år hos Viktech

Hvordan vil du beskrive dit job som konsulent hos Viktech?

”Jeg har et fedt job. Masser af variation og afveksling i arbejdet med mennesker. Både kunder og medarbejdere. Det handler om at skabe relationer til hinanden. Flere af mine kunderelationer har nærmest udviklet sig til venskaber, hvor vi fx taler om, sms’er og går til fodbold. Arbejdet drejer sig jo om, at få puslespillet til at gå op. At være klar med bemanding, når kunden har brug for ekstra arbejdskraft. Det er når puslespillet går op, at jeg oplever den største tilfredsstillelse”.

Viktech medarbejdere

Hvad mener du, at dine kunder prioriterer som det vigtigste i forhold til dig som konsulent?

”Det er afgørende at afstemme forventningerne med kunderne for at levere den ”rigtige vare” og derved ikke tage chancer. Derfor er det vigtigt, at jeg ikke oversælger. Hvis jeg rejser større forventninger end vi kan indfri, så kikser det og min personlige troværdighed ryger på gulvet. Jeg er nødt til at være helt ærlig og reel overfor vores kunder. Både når det gælder omfang, timing og kvalifikationer hos vores medarbejdere. Samtidig er fleksibilitet og evnen til at finde alternative løsninger afgørende for at komme i mål med projekterne”.

Hvilke egenskaber mener du, er de vigtigste for dig som konsulent hos Viktech?

”At jeg kan medvirke til, at vores kunder får succes. I de tilfælde, hvor kundernes situation virker helt uoverskuelig med mangel på kvalificeret bemanding. Og hvor det lykkes at hjælpe dem, så de kommer i mål med deres samlede projekt, så kan jeg blive helt høj af glæde. Det er virkelig en stor tilfredsstillelse. Ærlighed og evnen til at omgås mennesker er det centrale for, at jeg lykkes i mit job. Dagligt har jeg kontakt til rigtig mange forskellige mennesker, så det kræver også en form for social kompetence”.

Martin Rasmussen // Elektrikere og VVS’ere // 6 år hos Viktech

Hvordan vil du beskrive dit job som konsulent hos Viktech?

”Spændende og udviklende – der er sjældent to dage, der er ens. Jeg kan godt lide afvekslingen mellem at have kontakten til kunderne og vores medarbejdere. Mange opgaver og projekter kræver hurtig omstilling, fordi der er opstået en akut mangel på bemanding hos kunderne. Desuden ligger afvekslingen også i, at projekterne ofte ændrer sig undervejs”.

Haverslev El

Hvad mener du, at dine kunder prioriterer som det vigtigste i forhold til dig som konsulent?

”At jeg griber dem lige dér, hvor de er. At jeg forstår deres situation. og at de opfatter mig som deres samarbejdspartner, der er klar til at hjælpe dem – både når det går godt og når det går mindre godt. Jeg tror, at kunderne føler, at jeg er villig til at bruge tid på at sætte mig godt ind i deres virksomheds opgaver og udfordringer”.

Hvilke egenskaber mener du, er de vigtigste for dig som konsulent hos Viktech?

”Der findes mange dage, hvor jeg har mange bolde i luften på samme tid, og hvor kravene til at finde løsninger hurtigt er helt afgørende for at gøre vores kunder tilfredse. Derfor er det vigtigt at være handlingsorienteret. Der er ikke tid til at gruble for meget over en problemstilling. Det er et puslespil der skal gå op – og gerne hurtigt”.

Hans Ole Ravnholt // Tømrere og malere // 5 år hos Viktech

Hvordan vil du beskrive dit job som konsulent hos Viktech?

”Travlt og spændende. Der er fart på næsten hver dag. Jeg er vild med at være tæt på vores kunder. At lære dem rigtig godt at kende. Udvikle vores relationer. Samtidig synes jeg også, at det er en spændende proces at møde nye kunder og få skabt den nødvendige tillid til dem med henblik på et langvarigt samarbejde.”

Medarbejdere

Hvad mener du, at dine kunder prioriterer som det vigtigste i forhold til dig som konsulent?

”Jeg tror, at de værdsætter at jeg altid er til rådighed og til stede. Og hvis de ikke umiddelbart kan få fat i mig, så vender jeg altid tilbage – meget hurtigt! Jeg holder ord, og jeg forsøger altid at levere et højt informationsniveau for at sikre, at kunderne kan planlægge deres projekter bedst muligt”.

Hvilke egenskaber mener du, er de vigtigste for dig som konsulent hos Viktech?

”Troværdighed – jeg holder ord og lever op til det, vi lover. Det gælder både i forhold til det tidsmæssige i at stille mandskab til rådighed. Og i forhold til at levere medarbejdere med de nødvendige faglige kvalifikationer”.

Del denne nyhed

Flere nyheder

Viktech

Renoveringsprojekter: Styrk dit byggeri med erfarent vikarmandskab

Renoveringsprojekter er en vigtig del af byggebranchen, og det er afgørende at have det rette vikarmandskab, uanset om det drejer sig om små eller store projekter. I denne artikel vil vi udforske vigtigheden af at vælge det rette vikarmandskab til dine renoveringsprojekter og hvordan det kan hjælpe med at sikre succes og kvalitet i dit byggeri. Hvad er formålet med renoveringen?Formålet med renoveringen er at forbedre og opdatere bygningen eller strukturen. Renover...
27. marts, 2024
Viktech

Elektriker, Tømrer og Maler Vikarer i København til Byggeri og Industri

Har I brug for ekstra hjælp til jeres byggeprojekt i København? Vi har et stort team af faglærte håndværkere, der er klar til at træde til med kort varsel. Du skal blot informere os om dine behov og tidspunktet for opstart.Lej faglærte håndværkere hos ViktechNår du står over for et byggeprojekt, er det vigtigt at have det rette team af faglærte håndværkere. Dette gælder uanset om det er et stort industriprojekt eller en mindre renovering. Hos Viktech kan vi hjælpe dig med at finde de rette hå...
8. februar, 2024
Viktech

Aarhus vikarer: Lej elektrikere, malere eller tømrere til dit projekt

Har du et byggeprojekt i Aarhus, som du har brug for ekstra hjælp til? Hos Viktech har vi et stærkt og bredt team af faglærte elektrikere, malere og tømrere, som kan træde til, når det gælder. Det eneste, vi behøver at vide fra dig, er dine konkrete behov, og hvornår du ønsker, at vi skal træde til!Lej kompetente håndværkervikarer i AarhusNår det kommer til at gennemføre et byggeprojekt, er det af afgørende betydning at have det rette hold af faglærte håndværkere ved sin side. Uanset om du st...
2. februar, 2024