Christian Jepsen er konsulent hos Viktech og har været det siden virksomhedens start i 2010. Han har om nogen set, hvordan bygge- og vikarbranchen har udviklet sig. Nu hvor der varsles hårde tider for byggebranchen, ser han frem til at løse udfordringerne i samarbejde med firmaets kunder.
“Tidligere havde mange af vores kunder langvarige projekter på store byggepladser. De er ikke væk, men der er lidt færre af dem, og i stedet er der nu flere mindre opgaver af kortere varighed og mere flytten rundt. Det giver os som konsulenter lidt mere arbejde, men på den gode måde. Vi har nu en endnu tættere relation til både kunder og medarbejdere” udtaler Christian Jepsen.
En ny verdenssituation
Den foranderlige verdenssituation giver nye udfordringer og dermed mulighed for at hjælpe kunderne på nye måder. Under højkonjunkturen kunne byggebranchen dårligt få hænder nok, og nu hvor situationen er vendt, spiller Viktechs vikarer en anden rolle hos kunderne.
Før havde mange svært ved at finde tiden til at ansætte folk, der var færre ledige på arbejdsmarkedet, og kunderne trak derfor på Viktechs netværk for at finde kvalificerede medarbejdere.
I dag kan det være sværere for kunderne at se langt frem, og mange ønsker derfor ikke længere at fastansætte en mand, hvis projektet kun varer en uge eller to. Usikkerhed omkring antallet af opgaver og hvor længe de varer, har skabt et øget behov for fleksibilitet i bemandingen. Og det er netop dét Viktechs koncept tilbyder.
”Flere af vores kunder foretrækker at køre med et par vikarer for at kunne give jobsikkerhed til deres egne fastansatte medarbejdere. Så ved deres folk, at vikarerne ryger før dem, og det giver dem sikkerhed og tryghed. På samme tid får man med Viktech en faktura på en fast timepris, som kan være med til også at give ro i sindet økonomisk” fortæller Christian Jepsen.
Kunderne bliver glade for trygheden, friheden og fleksibiliteten
Selvom mange projekter i dag er kortvarige, sker det også at de forlænges, fordi samarbejdet fungerer godt. Christian Jepsen oplever, at kunderne bliver glade for den tryghed og frihed, som Viktechs vikarer kan give:
”Nogle vikariater bliver af længere varighed, selvom det første projekt måske kun var tiltænkt at vare 10 arbejdsdage. Når kunden finder ud af, at manden, de har lejet, er dygtig, og hvor nemt det er, så tager de ham med videre til den næste opgave. De ved hvad de har, det er dejligt fleksibelt, og når noget fungerer, skal de ikke bekymre sig om at finde nye løsninger”.
Viktechs løsning fokuserer på at gøre livet nemt for kunderne. Der bliver taget hånd om al administration, G-dage, feriepenge osv. Samtidigt slipper man for et dårligt ry, som nogen, der ansætter og opsiger folk i ét væk. Det er netop det som Viktech med den nuværende situation kan konkurrere på, ifølge Christian Jepsen:
”Vores styrke lige nu er, at vi kan gøre det nemt og fleksibelt for vores kunder. Hvis ikke det er nemt, så kan kunden lige så godt stå for det hele selv. Men i og med at vi tager os af alle de trælse, administrative ting udover selve rekrutteringen, så får kunden en pakkeløsning med både kvalificeret arbejdskraft og nul besvær. Og det kan skabe værdi som tingene er nu.”
Større fokus på ordentlighed
Byggebranchen har sat farten lidt ned. Det giver tid til at fokusere på andre ting end blot at blive færdige til tiden. Christian Jepsen kan især mærke et øget fokus på ordentlighed fra sine kunder:
”Jeg oplever større opmærksomhed på kvaliteten og detaljerne. Hvor man før kunne se lidt igennem fingre med, om arbejdstimerne blev indberettet med de rigtige adresser, og om der blev ryddet ordentligt op på pladsen, stiller kunderne nu højere krav. Og det kan vi godt lide at arbejde med. Hvis ikke der bliver stillet krav til os, så kan vi heller ikke indfri dem eller gøre det bedre, end kunderne forventer” uddyber Christian Jepsen.
Her har den stigende ledighed sat sine spor på medarbejderfronten. Med flere ledige på arbejdsmarkedet har Viktech fået et større udvalg af kvalificerede kandidater, mens det også er blevet nemmere at matche kundernes krav og de konkrete opgaver med de helt rette håndværkere.
På den måde kan Viktech tilpasse samarbejdet, til både når det går rigtigt stærkt, og når der er ro til mere omhu hos kunderne.
Kan din virksomhed også bruge et skud fleksibilitet i hverdagen?
Ring til os på 70 20 90 43, så hjælper vi dig med det samme.