Sted:
Taastrup
Fagområde:
Tømrer
Jobkode:
56303
Ansøgningsfrist:
26. april 2026
Har du spørgsmål?
Hovedstaden
Sjælland
Fyn
Midtjylland
Nordjylland
Sønderjylland

Tømrer søges til produktion af legepladser i Storkøbenhavn

Er du typen, der hellere arbejder med rigtigt træ end standardløsninger – og har du kræfterne til at tage fat? Så har vi et job, hvor dit håndværk bliver brugt til noget, børn rent faktisk leger på.

    Hverdagen som tømrer hos vores kunde

    Du bliver en del af et værksted i Storkøbenhavn, hvor der bygges legepladser i træ – ikke samlebåndsarbejde, men solidt håndværk. Her arbejder man med store, organiske træstammer og massivt træ, som skal forarbejdes, tilpasses og samles til færdige løsninger. Arbejdet foregår primært på værkstedet, men der vil også være montering ude hos børnehaver og skoler. Det betyder, at du både ser projekterne tage form fra rå træstamme til færdigt legeredskab – og oplever dem blive taget i brug. Det er et fysisk job. Der er løfteværktøjer til rådighed, men du skal kunne arbejde selvstændigt og have kroppen med dig. Træet er levende og organisk, så opgaverne kræver erfaring, omtanke og forståelse for materialet.

      Hvem er du?

      Du er uddannet tømrer og har solid erfaring med træ – gerne også udendørs konstruktioner som terrasser, legeredskaber eller lignende. Du er vant til at bruge almindeligt snedkerværktøj og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver. Vi forestiller os, at du:

      • Er uddannet tømrer
      • Har god fysik og trives med fysisk arbejde
      • Har erfaring med at arbejde i massivt og organisk træ
      • Kendskab til montagearbejde på institutioner er et plus, men ikke et krav.
      • Kan håndtere almindeligt håndværktøj uden problemer
      • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for kvaliteten
      • Er mødestabil, ordentlig og klar til at tage fat

      Viktech tilbyder dig:

      • Som medarbejder får du faste rammer med én kontaktperson, der varetager din trivsel hos vores kunder og samtidig arbejder hårdt på, at du bliver tilbudt et nyt ansættelsesforløb, når ét projekt færdiggøres.
      • Muligheden for at få et fleksibelt arbejdsliv, hvor du selv bestemmer om du takker ja til de projekter vi tilbyder dig.
      • Dit eget kvalitetsværktøj samt arbejdstøj og evt. påkrævet sikkerhedsudstyr.
      • Løn til tiden hver 14. dag samt feriepenge, og som ansat er du omfattet af gældende overenskomst og har pension med tilhørende sundhedsforsikring.
      • Sociale arrangementer med dine kollegaer som f.eks. sommerfest og julefrokost m.m.

      Vi mangler dig og dine kompetencer

      Vi behandler din henvendelse løbende og ser frem til at modtage dit CV via knappen herunder hurtigst muligt. Angiv gerne jobkoden i din ansøgning. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål.

      Om Viktech

      Viktech er et fagligt specialiseret bemandingsbureau, der tilbyder fleksible bemandingsløsninger til vores kunder i bygge-, el- og teknikbranchen. Viktech arbejder for, at vores kunders projekter færdiggøres med kvalitetsarbejdskraft leveret af kompetente medarbejdere. Vi beskæftiger omkring 700 faglærte håndværkere.

      Viktech er medlem af DI Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne og Danske Malermestre.

      Måske kunne du også være interesseret i disse job

      Tømrer søges til opsætning af skinnesystem i lofter i Glostrup

      Ansøgningsfrist: maj 1, 2026
      Har du styr på skinnesystemer i loftet og kan du tale dansk, så kommunikationen glider på pladsen? Så er der her en opgave, der er lige til at gå til. Vi søger en erfaren tømrer til et projekt …
      Send mail