Sjælland
Midtjylland
Nordjylland
Sønderjylland
Elektriker søges til spændende specialopgaver på Sjælland
Er du elektriker og klar på lidt anderledes opgaver? Vi søger en dygtig kollega til installation af energiovervågning for en fast kunde på Sjælland. Firmaet er placeret i Glostrup men du kører primært direkte hjemmefra til opgaverne, derfor stilles firmabil til rådighed. Derudover tilbydes en attraktiv løn, fast arbejde og stabile opgaver.
Dine opgaver:
- Montering af måletrafoer i el-tavler
- Opsætning og konfigurering af styrebokse
- Evt. indbygning af grupper i tavler
- Kabling og tilslutning af M-Bus og pulsmåling
Kvalifikationer:
- Er tryg ved L-AUS arbejde
- Har flair for IT og netværk (IP vs. MAC)
- Er teknisk stærk og løsningsorienteret
- Er serviceminded og kan arbejde selvstændigt
- Taler og forstår dansk
- Har kørekort B (Alm. bil)
Viktech tilbyder dig:
- Som medarbejder får du faste rammer med én kontaktperson, der varetager din trivsel hos vores kunder og samtidig arbejder hårdt på, at du bliver tilbudt et nyt ansættelsesforløb, når ét projekt færdiggøres.
- Muligheden for at få et fleksibelt arbejdsliv, hvor du selv bestemmer om du takker ja til de projekter vi tilbyder dig.
- Dit eget kvalitetsværktøj samt arbejdstøj og evt. påkrævet sikkerhedsudstyr.
- Løn til tiden hver 14. dag samt feriepenge, og som ansat er du omfattet af gældende overenskomst og har pension med tilhørende sundhedsforsikring.
- Sociale arrangementer med dine kollegaer som f.eks. sommerfest og julefrokost m.m.
Vi mangler dig og dine kompetencer
Vi behandler henvendelser løbende og ser frem til at modtage dit CV via knappen herunder hurtigst muligt. Angiv gerne jobkoden i din henvendelse. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål.
Om Viktech
Viktech er et fagligt specialiseret bemandingsbureau, der tilbyder fleksible bemandingsløsninger til vores kunder i bygge-, el- og teknikbranchen. Viktech arbejder for, at vores kunders projekter færdiggøres med kvalitetsarbejdskraft leveret af kompetente medarbejdere. Vi beskæftiger omkring 700 faglærte håndværkere.
Viktech er medlem af DI Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne og Danske Malermestre.
Måske kunne du også være interesseret i disse job
Elektriker søges til projekt i Kolding – opstart hurtigst muligt
- Kolding
- Elektriker
Elektrikere til opsætning af ladestandere hos private (2 stillinger)- med henblik på fastansættelse
- Odense M
- Elektriker
Elektrikere søges til solcelleprojekter – fast arbejde & firmabil
- Søborg
- Elektriker
Industrielektriker søges til fast arbejde i Løsning
- Løsning
- Elektriker


