Midtjylland
Nordjylland
Sønderjylland
Medarbejder søges til betonelementproduktion i Ringe
Er du typen, der trives med praktisk arbejde og kan lide at se tydelige resultater af din indsats? Så har vi et spændende og længerevarende projekt til dig. Vi søger en medarbejder til betongarbejde,( erfaring ingen krav ). hvor hovedopgaven består i at støbe beton i forme til produktion af betonelementer. Du bliver en del af et erfarent team, hvor kvalitet, sikkerhed og samarbejde er i fokus. Arbejdet foregår på aftenhold med arbejdstid fra kl. 13.00 til 22.00, opstart mandag d 26/10 Dine primære opgaver vil blandt andet være: Klargøring af forme til støbning Støbning og efterbehandling af beton Kvalitetskontrol af de færdige emner Generelt produktionsarbejde og oprydning i arbejdsområdet Samarbejde med kolleger om at sikre en effektiv produktion
Vi forventer, at du:
- Er fysisk robust og trives med praktisk arbejde
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Er mødestabil og pligtopfyldende
- Har fokus på kvalitet og sikkerhed
- Taler og forstår dansk og engelsk
Viktech tilbyder dig:
- Som medarbejder får du faste rammer med én kontaktperson, der varetager din trivsel hos vores kunder og samtidig arbejder hårdt på, at du bliver tilbudt et nyt ansættelsesforløb, når ét projekt færdiggøres.
- Muligheden for at få et fleksibelt arbejdsliv, hvor du selv bestemmer om du takker ja til de projekter vi tilbyder dig.
- Dit eget kvalitetsværktøj samt arbejdstøj og evt. påkrævet sikkerhedsudstyr.
- Løn til tiden hver 14. dag samt feriepenge, og som ansat er du omfattet af gældende overenskomst og har pension med tilhørende sundhedsforsikring.
- Sociale arrangementer med dine kollegaer som f.eks. sommerfest og julefrokost m.m.
Vi mangler dig og dine kompetencer
Vi behandler henvendelser løbende og ser frem til at modtage dit CV via knappen herunder hurtigst muligt. Angiv gerne jobkoden i din henvendelse. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål.
Om Viktech
Viktech er et fagligt specialiseret bemandingsbureau, der tilbyder fleksible bemandingsløsninger til vores kunder i bygge-, el- og teknikbranchen. Viktech arbejder for, at vores kunders projekter færdiggøres med kvalitetsarbejdskraft leveret af kompetente medarbejdere. Vi beskæftiger omkring 700 faglærte håndværkere.
Viktech er medlem af DI Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne og Danske Malermestre.


